PETERSLYST, KORT FORTALT

På Peterslyst er man aldrig alene, her er der altid mulighed for at være sammen med nærværende voksne, men der er også mulighed for at trække sig tilbage til sit værelse, hvis man har behov for at være i sit eget selskab eller sammen med en af de andre unge.  I vores huse lægger vi vægt på respekt for- og accept af alle, da vi vægter fællesskabet højt. Ligeledes finder vi det afgørende, at der er en tydelig struktur i vores trygge rammer og hvor omsorg og forudsigelighed er vigtige aspekter.

Som ung vil man på Peterslyst opleve, at de voksne er til at stole på og er vedholdende og tydelige – vi gør hvad vi siger.

Vores ønske er at skabe et hjem, hvor man føler sig hjemme.

Opholdsstedet

Vores sted er kendetegnet ved, at være et hjem, hvor man føler sig hjemme. Her er man aldrig alene, og her er altid mulighed for at være sammen med nærværende voksne.

Vores tilgang

De pædagogiske metoder og teorier, som vi bruger i vores daglige arbejde tager udgangspunkt i vores værdier og principper. Vi er inspireret af empowerment som grundlag for vores pædagogisk praksis.

Hverdagen

Vi er meget optaget af, at de unge er aktiveret med sunde og sjove fritidsaktivtier både ude og inde. Mulighederne er mange, vi har 45 heste, ridehal, ridebane, værksted, motocross, skov og sø lige ude foran døren. De unge har i høj grad medbestemmelse i, hvad tiden skal bruges til.

Personalet

Personalegruppen på Opholdsstedet er alle uddannede pædagoger eller med lignende relevant uddannelse. Vi har en god fast gruppe af dedikerede medarbejdere der alle har stor erfaring med målgruppen.

Beliggenhed

Opholdsstedet Småskolen på Peterslyst ligger i udkanten af Virklund, klods op ad Vesterskoven og midt i noget af Danmarks smukkeste natur.

Ridecentret

Vores ridecenter tilbyder en masse lækre faciliteter, med ridestier i skoven og er et godt og trygt sted at opstalle sin hest. Vi har bokspladser til 46 heste/ponyer og løsdrift til ca. 20 heste/ponyer.