Vores sted er kendetegnet ved, at være et hjem, hvor man føler sig hjemme. Her er man aldrig alene, og her er altid mulighed for at være sammen med nærværende voksne, men der er også mulighed for at trække sig tilbage til sit værelse, hvis man har behov for at være i sit eget selskab eller sammen med en anden ung.

Vores ønske er at skabe et hjem, hvor man som ung har mulighed for individuel udvikling. En væsentlig forudsætning for personlig udvikling bygger på tillid bundet i en forudsigelig og omsorgsfuld hverdag. Hvor der tilbydes den fornødne ro.

På Peterslyst tilrettelægger vi vores rammer og pædagogik, således at indsatsen har til formål, at de unges muligheder optimeres i forhold til på sigt at kunne tage del i fællesskabet samt varetage et selvstændigt voksenliv.

I vores hus lægger vi vægt på respekt for- og accept af alle, da vi vægter fællesskabet højt. Ligeledes finder vi det afgørende, at her er en tydelig struktur i vores trygge rammer, hvor omsorg og forudsigelighed er vigtige aspekter. Som ung vil du opleve, at de voksne er vedholdende og tydelige – vi gør hvad vi siger.